I en forlængst svunden tid, i en fjern afkrog af verden kaldet Norden levede de, Vikingerne. Ældgamle sagaer fortæller at vikingerne var et brutalt folk, de slagtede deres modstandere til sidste blodsdraabe, røvede og voldtog, intet kunne formilde en vikings raseri, og dog.
I Asgaard, på gaarden Folkvang boede en skabning, smukkere end solopgangen, renere end nyfaldet sne, en skabning så vidunderlig at blomsterne nejede naar hun gik forbi. Denne skabning var gudinden Freja.
Freja var gudinde for kærlighed, frugtbarhed og erotik, men også for krig. Det fortælles at paa grund af disse egenskaber, besad Freja umådelig stor magt blandt guderne i asgaard, så stor at hun endda delte Valen med Odin, gudernes konge.
Når vikingerne døde i kamp kom de til Asgaard. Flokken af døde krigere ved Asgaards porte efter et slag blev kaldt Valen. Meningen var at de tapre krigere skulle til Valhalla, Odins borg, hvor de maatte æde og drikke om aftenen men hver morgen stå op og udkæmpe et nyt slag på marken foran Valhalla. Når Ragnarok kom, verdens undergang, skulle krigerne beskytte Vahalla med Jætterne.
Men de tapreste og mest loyale krigere tog Freja med til Folkvang, hvor de levede i fred i et med naturen og hver dag kunne fortabe sig i synet af den underskønne gudinde.
Dette vidste en gruppe krigere i Midgaard, menneskenes verden. I håbet om at komme til Folkvang når de døde dannede de en klan de opkaldte efter deres elskede gudinde. Her samledes de for at tilbede denne kærlighedens muse.
Selv idag, årtusinder senere, eksisterer klanen endnu, en gruppe mennesker med et fælles mål i livet, kærligheden.
Men hov vent engang, her fortæller jeg vidt og bredt om denne sluttede kreds. Giv dig til kende og sig løsnet for at passerer til Klan lokalet.